61 72 14 52 info@tid-balance.dk

Jeg fik for første gang kendskab til begrebet, da jeg var teenager. Talkshow-dronningen Oprah Winfrey fortalte mig om det. Jeg prøvede, og det virkede. Selvom det i min teenagehjerne hurtigt blev til en egentlig dagbog, kan jeg konstatere nu – for jeg har lige fundet den i en kasse! Men en dagbog med fokus på det gode hver dag.

Taknemmelighed.jpg

Det fungerer således:

Hver aften, inden du går i seng, tager du din taknmemmelighedsdagbog frem.

Så skriver du mindst 3 ting, som du er taknemmelig for lige nu. Det kan være oplevelser i løbet af dagen (en sød sms fra din bror, en rar bemærkning fra en kollega) eller det kan være mere generelt (personer du er glad for at have i dit liv, dit gode helbred, osv).

Uanset om du har haft en dårlig dag – for det har alle jo ind imellem – så find mindst 3 gode ting i dit liv. Og tænk så koncentreret på dem et øjeblik, så du kan mærke taknemmeligheden helt ind i hjertet.

Det er en god måde at afslutte dagen på – den giver dig ro i sjælen, og vil formentlig gøre din nattesøvn bedre.

Og hvis du så læser en smule i taknemmelighedsdagbogen når du vågner om morgenen, kan den måske hjælpe dig til at få endnu en god dag.

For hvis man starter dagen med at tænke positivt, er sandsynligheden for en god dag meget større.

Og lige her kan du få en Taknemmelighedsdagbog

 

Af Bente Blanné, marts 2019.

Luk menu