61 72 14 52 info@tid-balance.dk

Pårørende til stress-ramte bliver også ramt.

Kender du følelsen af magtløshed, frustration, udmattethed, medlidenhed, irritation ved at være pårørende til en partner som er ramt af stress? Der kan være mange følelser i spil, når du er pårørende. Følelser, som kan være svære at dele, fordi det jo ikke er dig, som er ramt. Især når det forventes, at du er stærk som et gammelt træ, og at det er dig, som din partner skal støtte sig til i de næste mange måneder.

Når stress rammer et menneske, er det ikke kun den enkelte der bliver ramt, det rammer også hans eller hendes partner, børn, familie og arbejdsplads. Livet forandres for alle, der er tæt på den ramte. Store forandringer kan være svære håndtere, især når de rammer pludseligt. Som pårørende er du pludselig alene om at skabe trygge rammer om jer og jeres familie, hvor I før var to. Det er dig, som skal få hverdagen til at hænge sammen med alle de ting, der skal gøres. Og samtidig er du også vidne til, at det menneske, du elsker, lider; det er rigtig hårdt. Ved et brækket ben eller influenza, kender vi nogenlunde tidshorisonten og forløbet. Det gør vi ikke med stress. Der kan gå lang tid før den stressramte er klar til at kaste sig ud i livet igen. Uvidenheden om tidshorisonten kan være svær at forholde sig til. Især fordi den der er stresset godt kan have gode dage indimellem, og der er du som pårørende måske tilbøjelig til at tro at der er lys for enden af tunnelen – men dagen efter opdager du, at lyset er slukket, og du og din partner er tilbage i stresstilværelsen igen. Det giver nogle gevaldige følelsesmæssige rutsjeture, som er svære ikke at reagere på.

Stress kan skabe krise i parforholdet. Den, du elsker, er ikke til at kende, han eller hun kan ofte skifte personlighed. Reaktionsmønstrene, adfærden og måden at kommunikere på forandres, du kan opleve at din partner pludselig bliver vred og ked af det, og bebrejder dig alverdens ting. I sådanne situationer kan det være svært at være rummelig, overbærende og støttende, fordi du bliver ramt på dine følelser. Du ved godt med din fornuft, at det er stressen der taler, men det ved dine følelser ikke, og du kommer måske til at reagere på dine følelser, og får sagt noget som du fortryder, og bagefter har du dårlig samvittighed.

Der er ikke meget fokus eller opmærksomhed på dig som pårørende. Det er den, der bliver ramt af stress, som kommer i behandling, og det forventes, at du som pårørende påtager dig flere opgaver, og skal være støtteperson for den stressramte. Du har måske i forvejen en travl hverdag, som nu bliver endnu mere travl. Det går fint i starten, men som tiden går bliver du også mere og mere slidt, og hvis ikke du får hjælp, kan I risikere, at I begge går ned med stress.

Det kan være meget svært at få snakket om, hvordan du har det. For hvor skal du gå hen? Det kan være svært at finde et sted, hvor du uden at blive “dømt” kan fortælle, hvordan du har det, fordi det du siger kan blive opfattet som om du beklager eller brokker dig over den situation du er kommet i – det er jo ikke dig der er syg. Men det er utrolig vigtigt, at du finder et åndehul. Et sted, hvor du kan hælde alle dine tanker og følelser ud. Give dig selv lov og tid til, at du kan lade op og finde den energi der skal til, for at være den hjælp som din partner har behov for. Udover at du har behov for at have nogen at tale med, er der også noget du selv kan gøre.

6 gode råd til dig:

  1. Søg viden om stress og finde ud af, hvad det betyder for dem der bliver ramt.

  2. Indstil dig på at det er dig, der skal tage det store læs. Gør det så tidligt i forløbet som muligt, fordi der er du i stand til at lave nogle planer, der fungerer.

  3. Søg hjælp hos venner og familie eller hos professionelle, til de opgaver du ikke selv kan nå eller overskue.

  4. Find en som du kan snakke med, fortæl hvordan du har det og om de frustrationer du oplever. Ingen ved hvordan du har det, hvis ikke du snakker om det. Nogle gange er det godt at snakke med en som har tavshedspligt og som kun er der for dig. Andre gange er det godt at snakke med nogen du kender, og som har oplevet det samme, som det du oplever lige nu. Prøv at mærke efter hvad det er bedst for dig.

  5. Få gode oplevelser. Hvad kan du godt lide at lave? Det, som du godt kan lide, giver dig energi, glæde og overskud. Derfor er det vigtigt at holde fast i det, der gør dig glad, og få så mange gode oplevelser som muligt.

  6. Se en sjov film eller serie. Det er noget I kan gøre sammen. Det har en gavnlig effekt på stress at få grinet, så find en film som I begge synes er sjov. Gerne én som I har set sammen før. Få en god oplevelse og få grinet sammen. Det giver fornyet energi og overskud, som vil gavne jer begge.

Inge Hjort, februar 2019
for-dig.dk

Luk menu