61 72 14 52 info@tid-balance.dk

Hvorfor er din krop (specielt) vigtig, når du har stress eller ønsker at forebygge stress?

Stress har mange definitioner. Stress deles i grøn, gul, rød samt sort – hvilket er skalaen fra det gode stress til den man bliver syg af. Dette er et godt parameter og giver et godt billede, som også er nemt at forstå.

Stress siges også at være det, som kommer, når verden ikke er, som vi ønsker eller forventer den skal være. Hvilket igen er et godt billede af de frustrationer og skuffelser som vi alle kender til at opleve både i livet som helhed og i dagligdagens hjemmelige – /arbejdsmæssige – og personlige gøremål.

Også kender vi den, som er, at vi reagerer med kamp, flugt eller ”frys” i vores adfærd (frys er ikke så kendt – endnu!).

Denne sidste reaktion er den jeg arbejder mest ud fra, for den sidder i vores krop og underbevidsthed og fylder 95% af vores menneskelighed – og det vejer en del mere end de 5%, der sidder oven vande på dette smukke menneskelige isbjerg. De 5% er dog vigtige at huske – for det er der chaufføren sidder!

 

Et input til forståelsen:

Historien om frøen vs. mennesker og stress.

Tager vi en frø og kommer den i en gryde med kogende vand, så hopper den op igen.

Tager vi derimod frøen og kommer ned i en gryde med koldt vand, som vi så  sætter på kogepladen. Så tænder vi for kogepladen. Vandet varmes stille op og frøen nyder, at vandet bliver varmere og varmere. Den nyder, at det bliver til et ”boblebad”. Også dør frøen uden at opleve ”lidelsen”.

Det er nøjagtig det samme, der sker for os mennesker ved stress. Stress sidder nemlig i kroppen, på celleplan. Der er en bevidst og en ubevidst stress. Der er den stress vi ser, hører (fornægter) og den vi mærker – eller måske rettere ikke mærker. For det kræver, at vi tør stoppe op og mærke efter.

 

Kamp, flugt og frys responsen kommer helt tilbage fra vores spæde eksistens. Da vi var huleboer og den her dyriske side har sikret vores overlevelse. Og uanset om vi ønsker det eller ej udløses denne reaktion stadig i kroppen!

I tidernes morgen, når vi i huleåbningen mødte sabeltigeren gav det mening, at vores krop reagerede med kamp, flugt eller frys. For så brugte vi kroppens utrolige power på at slagte sabeltigeren, eller flygte fra den i egen overlevelse eller bruge alle talenter på at ”spille død” og håbe på sabeltigeren selv gik sin vej.

Udfordringen i dag, i denne moderne verden er, at kroppen stadig sender samme mængde kemikalier ud, når du fx åbner din mail box og der er en UØNSKET mail fra fx din svigermor, SKAT eller din X? (kroppen er i beredskab – klar til kamp, flugt eller frys!) Vi læser mailen…ja…og hvad gør vi så med kemikalierne og denne følelse, som er udløst?

Det er denne følelsesmæssige bevidsthed, jeg lærer mine medmennesker at kende og styre. For det er ren (bio)kemi, (lidt anatomi, fysiologi, menneskekendskab, kommunikation, og psykologi). I løbet af dagen udsættes vi for et utal af hændelser og oplevelser, som alle påvirker os forskelligt.  Kender du dig selv, kan du vælge at styre din respons over dine reaktioner på celleniveau…altså din biokemi og derved din andre systemer;  muskulære – ,immun-, kredsløbs-, nervesystem og herved opleve en højnet performance grænse og kapacitet, samt mindre sygdom og længere liv.

Det er små, nemme og simple øvelser og ja, det er nogle gange det simpleste, der er mest komplekst!

Samtidig er det vigtigt at forstå, at vi mennesker reagerer forskelligt, lige som de unikke individer vi er. Vores adfærd, vores humør, vores stemning ændres. Under vores adfærd ændres vores mentale, fysiske og emotionelle tilstand samt behov.

Vi kender nogle af de klassiske adfærdsmæssige stress tegn; snerrende, kortluntethed, opgivende, ligeglad, lille pige sur, søvnløs, stimulans søgende osv.; alt dette sker fordi der er en forskydning i kroppens homeostatiske balance. Vi mærker det ikke (de fleste af os), fordi det er en langsom proces samt vi tager os bare lige sammen; vi gør det bare lige, vi tager bare en maske på denne eftermiddag, citronen kan godt presses lidt mere, jeg løber bare en tur når jeg kommer hjem osv. Denne adfærd har grobund i flere forskellige lag, fra Janteloven, opdragelse, social påvirkning fra skole, samfund etc., kulturen i virksomheden/hjemmet/relationerne….det er måske alment kendt, at man er svag, hvis man beder om hjælp eller beder om en pause.

Kort sagt vi har simpelthen aldrig lært det, hverken i hjemmet, i skolen eller andre steder, at takle disse følelser. Vi lærer at regne, skrive, tale børste tænder, tage sko på osv; alle disse fysiske og mentale adfærds ting – også selvfølgelig hvordan vi opfører os pænt og ordentligt. Men hvem og hvor lærer vi hvordan vi takler svigt, savn, den følelsesmæssige smerte, osv.

Det er denne følelsesmæssige bevidsthed vi går helt i dybden med.

Så som så mange andre, lærer jeg dig, hvordan du vælger din respons i stedet for din reaktion på den hændelse/oplevelse der sker, så resultatet ændres og du ikke dræner dit batteri fra morgenstunden, fordi teenageren står og råber dig op i hovedet, katten brækker sig og cyklen er flad… Lær at styre dit liv ud fra HELE dig.  Arbejd med dig selv HELT, i stedet for stykvis og delt.

 

Lær at bruge dit skjulte skattekammer; DARE2develop; når du tør stoppe op!

Af Christine Walter, august 2018

Luk menu