61 72 14 52 info@tid-balance.dk

Bente: 

Jeg er 40 år, gift og mor til to små piger. Er uddannet farmakonom og slankekonsulent. Har flere gange i løbet af livet været på vej i den forkerte retning mht. stress. Senest da jeg i et lederjob i det offentlige pludselig opdagede, at jeg ikke kunne koncentrere mig om en samtale med mine børn når jeg var kommet hjem fra arbejde! Og jeg endte derfor, efter flere måneder med konstant hovedpine og dårlig søvn, at sige mit job op.

Jeg brænder for at hjælpe andre – altid! Og både i mit arbejdsliv og i mit private liv har jeg mødt MANGE som var enten stressramte, på vej til at blive det, eller på vej tilbage efter en længerevarende nedtur. Samtidig læser vi i aviserne om stressede børn, fordi vores kultur kræver at de præsterer hele tiden.

Jeg håber at kunne være med til at vende denne destruktive tendens. Så flere mennesker, børn som voksne, bare kan være SIG SELV. Være i nuet, yde deres bedste SAMTIDIG med de har det godt. Fordi ingen skal forvente af dem at de yder MERE end de kan.


Katja:

Jeg er 46 år, gift og har to børn. Jeg har flere forskellige uddannelser og efter at have været lønmodtager i 20+ år, besluttede jeg mig for at udleve min drøm og blive selvstændig. Ikke at det ugentligt timeantal på “jobbet” så falder, men nu arbejder jeg med noget jeg virkelig brænder for og bliver ikke bremset.

Jeg gik ned med stress første gang i 2003 med hospitalsindlæggelser, søvnproblemer (som først endte 13 år senere) og jeg tabte mig alt for mange kilo (enhver kvindes drøm, men man kan altså blive for tynd). 

Anden stresstur var i 2007 efter et job med ca. 70 timer om ugen, en kræftsyg svigermor som døde, en svigerfamilie som var i opløsning og jeg som prøvede at redde både familien og mig selv. 

Tredje gang var i 2016 efter et arbejde med alt for mange kasketter på, to kolleger som ikke synes særlig godt om mig og bare skulle trynes dagligt.

Heldigvis har jeg fuldstændig ændret kurs, til trods for det tog 3 hårde omgange før jeg lærte det :-). Har nu opfyldt mine drømme om eget firma KelsaVisions og Tid & Balance, og jeg er meget taknemmelig over min familie, mine venner og de muligheder jeg har i livet.


Men nu er vi begge på rette vej med “gode” erfaringer i rygsækken. Vores fælles mål fremover er at hjælpe så mange mennesker som muligt, så de ikke får de samme oplevelser som os.


 

Luk menu